Spring videre til hovedindholdet

Produktregler

Hvordan opretter og registrere man produkter med en produktregel

E
Skrevet af Erika Sundgaard

I Apacta kan du tilføje produktregler til dine produkter, som vil reducere eller erstatte arbejdstimer.

Video på vej

Følg nedenstående vejledning:

Tilføj produktregel til produkt

For at tilføje en produktregel til et produkt skal du:

  • Gå til "Produkter"

  • Vælg det ønskede produkt ved at trykke på produktnavnet

  • Tryk herefter på produktregel

  • Vælg hvilken produktregel du ønsker at tilføje til produktet

  • Tryk herefter "Gem ændringer"


Du har mulighed for at tilføje to forskellige produktregler til dine produkter.

1) Produktet reducerer medarbejderens timer

Denne regel anvendes hvis medarbejderens salgspris på timer er indhold i produktets pris, eksempelvis maskintimer. På fakturaen reduceres medarbejderens timer med samme antal som der er registreret af produktet.

EKSEMPEL:

Vi har et et produkt, som vi har kaldt "Rendegraver med fører (pr. time)".

Vi prissætter produktet ud fra, hvad vores omkostninger for en rendegraver i timen er (Kostpris) og hvad vores salgspris i timen er inkl. arbejdstimen brugt (Salgspris).

Når vi registrere timerne på en dagsedel skal vi nu også tilføje produktet og antal af timer der skal registreres som produkt.

I dette tilfælde har medarbejderen været ude på sagen i 8 timer i alt, hvoraf 5 af timerne har været med rendegraver.

Det vil sige at medarbejderen registrerer følgende på sin dagseddel:

  • 8 arbejdstimer

  • 5 timer rendegraver med fører

På Sagsoverblikket vil du nu kunne se omkostninger og salgspriser for de 3 arbejdstimer registreret vist under Timeforbrug, og de 5 timer med Rendegraver registreret vist under produktforbrug.

Tryk på vis under Timeforbrug for, at få vist antal timer registreret som arbejdstimer, og antal timer reduceret af produktregel.

På fakturaen reduceres medarbejderens timer med samme antal som der er registreret af produktet, så faktura lyder på:

  • 3 arbejdstimer

  • 5 timer rendegraver med fører

2) Produktet erstatter medarbejderens timer

Denne regel anvendes hvis alle medarbejderens timer skal erstattes af produktet. På fakturaen vises kun antallet af det tilføjede produkt, og ikke antallet af registrerede arbejdstimer.

EKSEMPEL:

Vi har et et produkt, som vi har kaldt "Silikonefuge (pr. meter)".

Vi prissætter produktet ud fra, hvad vores omkostninger for fugen pr. meter er (Kostpris) og hvad vores salgspris pr. meter er (Salgspris).

Når vi registrere medarbejderens timer på en dagsedel skal vi nu også tilføje produktet og antal af meter der skal registreres som produkt.

I dette tilfælde har medarbejderen været ude på sagen i 5 timer i alt, hvoraf der er udført 20 meters fuge.

Det vil sige at medarbejderen registrerer følgende på sin dagseddel:

  • 5 arbejdstimer

  • 20stk. "Silikonefuge (pr. meter)"

På Sagsoverblikket vil du nu kunne se at Timeforbrug nu er erstattet af produktet, hvilket betyder at omkostninger og salgspriser nu kun står under produktforbrug og ikke under timeforbrug.

Tryk på vis under Timeforbrug for, at få vist antal timer registreret som arbejdstimer, og antal timer erstattet af produktregel.

På fakturaen erstatter produktet nu medarbejderens timer, så faktura lyder på:

  • 20 meters Silikonefuge

Besvarede dette dit spørgsmål?