Hos Apacta er det hurtigt og nemt at oprette en ny kunde samt kontaktperson
Info: Hvis du har integreret Apacta med dit økonomisystem så er det vigtigt, at du opretter nye kunder i Apacta, da de automatisk vil blive oprettet i økonomisystemet efterfølgende.
Se med i videoen her:
Eller følg nedenstående vejledning:
Opret Kunde:
Gå til menuen og vælg "Kunder" -> og klik på "Opret kunde".
Herefter kommer der et vindue frem, hvor man kan vælge at oprette en privat kunde eller en virksomhed.
Privatperson kunde:
Udfyld kundens oplysninger og klik på "Opret kunde".
Virksomhed kunde:
Klik på "Virksomhed"
Udfyld CVR-nummer og klik/tab og vi vil hente oplysninger fra cvr registeret.
Udfyld de oplysninger, der ikke er registreret hos cvr og klik "Opret kunde".
Opret kontaktpersoner:
Du har mulighed for at oprette kontaktpersoner på en kunde. Gå ind på den kunde, du ønsker at oprette kontaktpersonen på og vælg fanen "kontaktpersoner" -> tryk "+Opret kontaktperson".
Udfyld oplysningerne på kontaktpersonen og tryk efterfølgende "Opret" og kontaktpersonen vil efterfølgende blive oprettet på kunden.





