Hos Apacta kan du hurtigt og nemt oprette medarbejder prisgrupper.
Se med i videoen her:
Eller følg nedenstående vejledning:
Gå til menuen i venstre side og klik på "Indstillinger" -> "Yderligere indstillinger -> "Medarbejdere"
Under "medarbejder prisgrupper" har du mulighed for at tilføje nye prisgrupper, redigere i eksisterende prisgrupper, og slette gamle prisgrupper.
Udfyld felterne:
"Navn" f.eks. svendetimer, lærlingetimer mm.
"Timeløn" - Medarbejderens løn pr. time
"Omkostninger" - Diverse omkostninger pr. time (feriepenge, pension m.v.).
"Salgspris" - Prisen, som medarbejderens timer sælges til
Når du har oprettet de medarbejder prisgrupper, som du har brug for, skal du huske at trykke "Gem"
Herefter skal du tilkoble en prisgruppe på alle oprettede medarbejdere.
Vælg "Medarbejdere" og tryk herefter på den medarbejders navn, som du ønsker at tilføje en medarbejder prisgruppe til.
Nederst på siden kan du vælge den ønskede medarbejder prisgruppe, som skal tilføjes på den pågældende medarbejder. Hvis du ønsker at indstille kostprisen og diverse omkostninger til noget andet på den pågældende medarbejder, klikker du blot af i "Indstil kostprisen manuelt", hvorefter du kan ændre i felterne. Husk at klikke "Gem ændringer" til sidst.
Note! Skal medarbejderen på et senere tidspunkt tilføjes til en anden prisgruppe, skal du huske at opdatere denne hos medarbejderen.




